Kon-Tur taler med Sara Blædel

Foto: Les Kraner

Sara Blædel bliver ofte omtalt som hele Danmarks krimidronning, og det er ikke uden grund. Hendes bøger er i Danmark alene solgt i mere end 2,5 millioner eksemplarer, og hun er flere gange blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter. Vi har haft fornøjelsen af at tale med den vellidte krimiforfatter om hendes bedste juleminde, om at finde sin helt egen stil som forfatter og om fremtidsplanerne.

Hvordan fejrer Louise Rick jul?
I år holder Louise Rick jul hos forældrene i Hvalsø. Ovenpå de dramatiske begivenheder i ”Pigen under træet” føler familien et stort behov for at være sammen. Så allerede lillejuleaften pakker Louise og plejesønnen Jonas bilen og drager afsted.
Jonas er den, der udvælger juletræet på marken bag Louises forældres nedlagte landsted, og det er Louises far, der står for madlavningen. Og ja, der er både and og flæskesteg.
Louise fylder slik i kræmmerhusene på træet, men derudover har hun ingen faste opgaver. Hun er ikke den helt store kok eller hyggetrold, hvis vi skal være helt ærlige. Men det hende, der insisterer på, at hele familien kommer ud at gå en tur i skoven 1. juledag.

Hvad er dit bedste juleminde?
Vi boede på præcis samme landsted, hvor jeg nu har placeret Louise Ricks forældre, så det er helt utroligt let for mig at forestille mig hendes jul, for den kommer meget tæt min egen.
Mit bedste juleminde er, når klokken var lidt over, fire og vi skulle ned på stationen og hente min farmor og faster ved toget, så var julen i gang. Min mormor kom altid lillejuleaften – eller lillebittejuleaften, som vi døbte den 22. december. Hun var nemlig sådan én, der gav lillejuleaftensgave OG lillebittejuleaftensgave 😉 Det der med, at familien kom, og nu gik julen rigtig i gang, det sidder stadig i mig som noget meget trygt, forventnings- og kærlighedsfyldt.

Hvad ønsker du dig til jul, og hvorfor?
Jeg ønsker mig et duftlys fra Le Labo. Der er forskellige af dem jeg godt kan lide. Jeg har det på mit kontor og tænder det, når jeg skriver. Det føles som en helt overflødig og vidunderlig luksus.

Hvordan er din oplevelse af at gå i en dansk boghandel?
Jeg er en rigtig ’oser’. Jeg elsker at gå rundt mellem hylderne og glo. På titler, omslag, bagsidetekster. Det er sådan, jeg får læst bøger, jeg slet ikke havde hørt om. Fordi de fanger min nysgerrighed. Jeg køber også temmelig mange bøger. Helt modsat en del af mine veninder, som elsker at shoppe tøj, hvilket jeg ikke bryder mig særlig meget om, så elsker jeg at shoppe bøger. Lige nu skal jeg fx ned og have fat i den nye Joël Dicker ”Stephanie Mailers forsvinden”. Den glæder jeg mig helt vildt til. Men her går jeg målrettet efter en bog, jeg har ventet på længe.

Hvis du kunne vælge én krimi af en anden forfatter, som du ville ønske, du havde skrevet, hvilken ville det så være? 
Egentlig tænker jeg ikke sådan, at der er én særlig bog, jeg gerne ville have skrevet. Men skulle jeg pege på en forfatter, må det være Enid Blyton og serien om ”De fem”. Den er skrevet fra starten af 1940’erne til slut 60’erne. Tænk engang, hvor mange børns læselyst hun har vakt med de bøger. Det største kompliment, jeg selv kan få, er fra folk, der skriver til mig, at mine bøger har fået dem i gang med at læse.

Hvilken af dine bøger er du selv mest tilfreds med?
Hvilket af dine børn kan du bedst lide? Det er sørme svært. Men ”De glemte piger” har betydet meget for mig. Ikke alene blev den mit rigtige gennembrud i USA, men det er også i den historie, hvor jeg for alvor føler, at jeg har skrevet mig ’hjem’. I den fandt jeg for alvor min egen stil. Min tone. Den har nogle andre lag end mine tidligere Louise Rick-bøger, og nogle minder jeg selv har med mig fra min egen opvækst i Hvalsø. Sådan er det også i ”Pigen under træet”. Den er også skrevet på noget af det, jeg selv er gjort af.

Hvordan ser fremtiden ud for Sara Blædel?
Den ser ret skøn og travl ud. Efter et år, hvor jeg ikke har turneret rundt på bogmesser og PR-ture i udlandet, har jeg igen åbnet op for at tage lidt rundt i 2020. Men jeg er helt utrolig striks med at blokere min kalender, så der er god tid til at skrive. Og lige nu skal jeg i gang med at sysle med en ide, der er dukket op i mit hoved. Jeg synes, at det er en kæmpe fest, når nye ideer dukker op, og jeg skal i gang med at finde ud af, hvad det er for en historie, der gemmer sig i de brudstykker, som jeg meget tydeligt kan se. Jeg er så nysgerrig på den krimi, jeg kan se konturerne af, men ikke aner, hvordan skal bygges op.